VERNER PANTON (1926-1998)
Verner Panton er født i Odense og uddannet ved det Kongelige Danske Kunstakademi. Han blev internationalt kendt for sine unikke designs, som i dag har fået en renæssance i mange danske hjem. Inden for dansk design findes der få designere med så stort et navn i resten af verden som Verner Panton.
Verner Panton står bag en lang række klassikere inden for møbeldesign, og han er især kendt for sine smukke lamper. Som designer insisterede han på at kombinere lampens praktiske funktion med et tidløst design i nye materialer. Verner Pantons tidløse lamper er derfor lige så moderne og dynamiske i dag, som da de blev præsenteret for første gang.
Verner Panton har skabt et smukt og farverigt lampeunivers. For VerPan har han bl.a. designet pendlerne Onion og den futuristiske VP Globe, og for Louis Poulsen har han skabt Panthella-serien. For Unique Interieur Cph har Verner Panton designet Flowerpot pendlen, der fås i et væld af farver, og for Holmegaard har han skabt New Wave-lampeserien.
Læs mere om VerPan
Læs mere om Louis Poulsen
Læs mere om Unique Interieur Cph
Læs mere om Holmegaard
Se hvilke Lysmestre, der forhandler Verner Pantons design
Tilbage
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.
|