VÆGLAMPER
Væglamper anvendes til flere formål og findes i mange variationer, som passer til de forskellige rum. Afhængig af lampen kan væglamper både give et spredt og et koncentreret lys, og de egner sig derfor både til hyggebelysning og som læselys.
Slut med at knibe øjnene sammen
Væglamper er velegnede til soveværelset, hvor der er brug for et direkte lys ved sengen, så man eksempelvis kan læse. Samtidig kan man tænde og slukke uden at skulle ud af sengen. Væglampen har en afgrænset lysstråle, og sengelamper kan drejes, så lyset ikke genererer andre unødigt. De små lamper er desuden med til at skabe en hyggelig belysning i soveværelset.
Et koncentreret lys er også godt at have i sofahjørnet, så man kan sidde behageligt og lave håndarbejde eller andet detaljeret arbejde uden at skulle knibe øjnene sammen. Nogle væglamper kan trækkes ud og drejes til siderne, og de kan dermed bruges mere fleksibelt. De kan flyttes og lyse over et større område, så der fx både er godt lys i sofahjørnet og i lænestolen ved siden af.
Belysning i de mørke kroge
Væglampen er særligt anvendelig til gange og trapperum. De pynter på bare vægge og lyser gulvet op, så man kan se, hvor man går. Det er naturligvis særligt vigtigt med belysning på trapper, så svagtseende kan se trinene. Væglamper fås også med opadgående lys, som kan skabe variation i hjemmet, hvor de fleste lyskilder ofte har nedadgående lys.
Lysmesteren forhandler blandt andet væglamper fra Bestlite, Flos, Point, Le Klint, Louis Poulsen, Fabbian og Lightyears.
Se en række af vores mest populære modeller i galleriet.
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.
|