Lampeskærme

Lampeskærme – en svær verden

Bare rolig - Lysmestern kan hjælpe dig!

Mangler din lampe nyt liv?

Har du en lampe, der trænger til en ny lampeskærm eller et stykke arvegods, der fortjener at komme frem i lyset, er der gode chancer for, at den kan komme til ny ære og værdighed i boligen.

Tag din lampe med ned til din lokale Lysmesteren butik og lad os se på den. Så kan vi i fællesskab finde den rigtige løsning, der igen får lampen til at lyse op i din boligindretning.

Find din lokale butik her

I butikken har vi et bredt udvalg af skærme i nye og klassiske designs. I samråd med en af vores faguddannede ekspedienter kan du vælge mellem de mange typer af skærme. Vores sortiment rummer et bredt udvalg af størrelser, farver og former.

Fås din ønskede skræm ikke, så fortvivl ej – hos Lysmesteren kan du få håndlavede lampeskærme efter eget ønske. Der er ingen opgave uden løsning, vi hjælper dig med at få din unikke skærm.

Vi har også et lille sortiment af lampeskærme du kan se online lige her

 Lampeskærme Billede 1 Til Øverst

Valg af lampeskærm

Valget af lampeskærm til din lampe er helt afgørende for helhedsindtrykket af lampen. Nedenfor er nogle tips til, hvordan du vælger den rette lampeskærm til din lampe. 

Det bedste er, at tage lampen eller den nuværende skærm med i butikken. Her kan du se og teste de forskellige modeller, og få den bedste vejledning af personalet i en af Lysmesterens butikker.

 

Mål

Har du en lampe, hvor du skal have en ny skærm mage til den nuværenden, bør du tage følgende mål: diameter for neden, diameter for oven, højden målt fra top til bund midt i skærmen, og højden fra top til bund uden på skærmen.

Har du derimod en lampe, som du skal have en ny skærm til, bør du måle højden fra bunden af lampen til starten af pæreholderen, samt lampens bredde, der hvor den er bredest.

 

 

Måleskærm

 

 

Størrelse

Der er ikke nogle regler for, hvor stor en lampeskærm skal være. Det er op til den enkeltes smag, eller til lampens placering. Men her er et par retningslinjer man kan tage med i sine overvejelser: 

  • Lampeskærmens diameter bør være bredere end lampefodens bredeste diameter.
  • Bordlamper som er lidt bredde er oftest pænest med en skærm, hvis nederste diameter er cirka lige så bred, som lampefodens højde målt fra bordet og op til, hvor pæreholderen begynder.
  • Hvis en bordlampe er placeret 45 cm eller lavere over gulvet, bør den have en lidt større skærm end man ellers ville have valgt.
  • Hvis en bordlampe er placeret 90 cm eller højere over gulvet, bør den have en lidt mindre skærm en man ellers ville have valgt.

 

Form, struktur og farve

Her er heller ingen regler – det afhænger af smag og behag. En tommelfingerregel er dog at vælge en form, som harmonerer med formen på lampefoden. Er foden firkantet, så vælg en firkantet skærm. Er foden rund, så vælg en rund eller oval skærm. Valg af lampeskærm skal selvfølgelig også harmonere med placeringen af lampen.

Det samme gælder struktur – er lampefoden i ru materiale, f.eks. træ eller beton, så er det fint at vælge en grovere skærm. Hvis lampefoden er glat vil det være fint at vælge en skærm i bomuld eller silke.

 

Lampeskærme

 

Har du en lampefod, som du ønsker at vise frem, så vælg en mere neutral lampeskærm. Har du derimod en enkelt lampefod, og ønsker at fokus skal være på skærmen, så vælg en skærm i en stærk eller livlig farve. Husk, at jo mørkere skærmen er, jo mindre lys giver den. En lampe, hvis formål er at give hyggebelysning skal have en mørk skærm. Omvendt skal en lampe, som skal give meget lys til et rum, have en hvid eller meget lys skærm.  

 

Håndlavet lampeskærm efter dit ønske

Lysmesteren samarbejder med KS lampeskærme, som er Danmarks største skæm leverandør. Det betyder at du har mulighed for at finde den skærm, der perfekt erstatter den nuværende. Er din lampe med tilhørende skærm specialdesignet, og har vi ikke skærmen der 100% lever op til dit ønske med hensyn til farve, stofvalg eller facon, sender vi din nuværende skærm til KS Lampeskærme som forarbejder din nye skærm. KS laver skærme efter netop dit ønske. Vi kan ligeledes sørge for at få din skærm ombetrukket med eget stof eller fremstille en helt ny skærm efter mål du ønsker.

 

Hvem er KS Lampeskærme?

KS Lampeskærme er en dansk producent, der gennem tre generationer har opbygget erfaring inden for produktion af lampeskærme. KS Lampeskærme blev grundlagt af Kaj Simonsen tilbage i 1976, hvor han efter flere års erfaring med produktion af skærme valgte at etablere sin egen virksomhed. Virksomheden ligger i Østjylland, hvor Lysmesteren kan få produceret din helt personlige lampeskærm.

KS Lampeskærme er landets førende skærmproducent og er derved i stand til at frembringe skærme i den udformning, kunden måtte ønske. Der er intet der er for almindeligt eller for innovativt for KS Lampeskærme.

Lampeskærme Billede 2 Til Nederst

 

 Lysmesteren kan hjælpe med at få nyt personlighed til din lampe.

Hør mere hos din lokale Lysmesteren butik.

Find din lokale Lysmesteren butik HER

Lampeskærm som reservedel?

Er uheldet ude, så din lampeskærm på din glas eller metal lampe skal skiftes ud? Så kan Lysmesteren også hjælpe med det.

Vi har her på hjemmesiden et bredt udvalg af reservedele til Louis Poulsen lamper. Udvalget består primært af metalskærme og glas skærme.

Se dem alle her

 

Finder du ikke den reservedel du mangler til din Louis Poulsen lampe, kan din lokale Lysmesteren butik hjælpe dig.

 

Øvrige reservedele til blandt andet Le Klint, Verpan eller andre lamper kan din lokale butik også hjælpe dig med.

Find din lokale butik her