Lys i stuen

Stuen er ofte et rum der bliver brugt til mange forskellige ting. Belysningen i dette rum bør derfor også være fleksibel. En god idé er at placere lamper i forskellige højder, og med dæmper.

God belysning er gennemtænkt og tilpasset de mennesker der bruger rummet. Tænk på hvad du og din familie skal bruge rummet til, og sørg for at tilpasses forskellige aktiviteter.

Den fej de fleste begår er, at de ikke har lys nok i stuen. Kombiner gerne forskellige lamper i forskellige højder, for at få det lys du har behov for i stuen. Tænk på, at du skal kunne se nok, til at vaske gulv på mørke dage, men du skal også kunne have hyggeligt vinteraftener med dæmpet belysning.

Gulvuplight giver et godt lys og kan fås med en læsearm. Så får du samtidig godt læselys, hvilket er godt for dine øjne og koncentration, når du skal læse.

Alle frie vægge bør have et belysningspunkt. Der findes et stort udvalg af væglamper, og de kan bruges både på vægge uden møbler eller over sofaen eller lænestolen. Vær opmærksom på, at pæren ikke blænder. Brug evt. en lysdæmper, hvis man kan se pæren direkte. Væglamper placeres 120-180 cm. over gulvet, alt efter hvilken type det er.

En god metode til at skabe spændende belysning er at bruge spotlys. Har du eksempelvis en pejs eller brændeovn, så lys den op med en spotskinne. Du kan gøre det samme med hylder, reoler, malerier eller et møbel. Hvad som helst du ønsker at fremhæve. Sådan kan du lave forskellige zoner i rummet.

Både spotskinner og downlights bør placeres mod væggen, da effekten af lyset bliver bedre mod en flade. Tænk på at lave fokuspunkter og arbejd ud fra formen på rummet. Spotskinner og downlights bør placeres ca. 30-60 cm fra væggen.

Gulv- og bordlamper kan give en spændende indretning i et rum, og bruges ofte til at understrege en bestemt stil eller til at skabe stemning. Gulv- og bordlamper skal supplere andre lamper fra loft og væg. Der må gerne være flere forskellige i et rum, og de behøver ikke være fra samme serie, der findes stor variation af disse lamper.

 

Stue