Lys i køkkenet - lysmesteren.dk
I dag er køkkenet et alrum, som bliver brugt af hele familien til mange forskellige aktiviteter. Det stiller store krav til køkkenbelysningen, da du eksempelvis både skal have belysning til madlavningen, til at finde rundt i skabe og skuffer og ikke mindst til at spise under. Derfor er det altid en god idé at tænke over alle elementerne, så du får tilstrækkeligt med lys i køkkenet, som opfylder dine behov.
Hvilke køkkenlamper skal du vælge?
Alle køkkener er forskellige, når det kommer til både form, størrelse og materialer. Generelt er det dog en god idé at installere flere lyspunkter, da flere køkkenlamper vil give en mere fleksibel belysning, som dækker alle dine behov. Men hvilken køkkenbelysning skal du vælge til køkkenets mange funktioner?
Køkkenlamper til loftet
I alle køkkener er det en god idé at have en eller to loftslamper, som både kan fungere som praktisk arbejdslys over området hvor mad tilberedes, og som kan give masser af lys til spisebordet. Sørg derfor for at skabe en jævn belysning med køkkenlamper i loftet. Det kan du eksempelvis gøre ved at bruge downlights eller skinner med spots, som kan placeres lige der, hvor de vil give masser af lys til arbejde ved køkkenbordet, komfuret og håndvasken.
Over spisebordet er det flot med en køkkenlampe i form af en pendel. Har du et bord med plads til mere end seks personer, bør du vælge to pendler, så du får en bedre spredning af lyset. Højden varierer alt efter, hvilken lampen du vælger, men generelt skal pendlen hænge 55-70 cm over bordet. Reglen er, at du skal sidde og kunne se personen overfor dig i øjnene uden at blive blændet af pæren.
Lys i køkkenet til vægge, skabe og vindueskarme
Når der er styr på ovenlyset, kan du bevæge dig videre til at kigge på de mindre lys i køkkenet, der vil give ekstra funktionalitet og hygge. Du kan eksempelvis få praktisk belysning til dine overskabe med en skinne med spots, som peger på skabene, eller du kan bruge lyslister inde i selve skabet.
Forskellige væglamper kan også være en både funktionel og hyggelig former for køkkenbelysning. Væglamper giver en varm atmosfære, og du får lys i forskellige niveauer, mens lys langs væggene også får rummet til at virke større. Generelt giver væglamper større fleksibilitet i belysningen, så du kan skabe den helt rette stemning til hver en tid.
Endeligt kan bordlamper også blive en del af din køkkenbelysning. Det kan eksempelvis være i en mørk krog på køkkenbordet, i en tom vindueskarm eller på en hylde, hvor en bordlampe vil give et blødt og hyggeligt lys. Det allervigtigste er, at du vælge den eller de lamper, som skaber lige den stemning, du er ude efter.