Saxlamper
Saxlamper tilføjer stil og charme til ethvert hjem. Det udfoldelige design bidrager til en særegen funktionalitet, der er enestående for saxlampen. Saxlamper kaldes også for sakselamper, netop pga. det sakselignende design. Det foldbare design har vundet popularitet, fordi det skaber en lampe med flere funktioner i en.
De klassiske sakselamper og deres oprindelse
Saxlampen fra Le Klint så første gang dagens lys i 1952. Den klassiske lampe er designet af Erik Hansen. Andre fabrikanter har sidenhen ladet sig inspirere af designet, så lampen i dag produceres i flere forskellige fortolkninger, men det er altså Le Klint, der bærer æren for designklassikerens oprindelse.
Lampen produceres i en række forskellige træsorter og laves både i behandlet og ubehandlet træ. Derudover laves den dertilhørende lampeskærm i flere forskellige designs. Du kan erhverve dig en saxlampe med den klassiske Model 1 skærm, designet af Tage Klint i 1942. Du kan også vælge en nyfortolkning, nemlig Snowdrop, der er designet i 2009 af designteamet Harrit-Sørensen & Samson. Vælger du en saxlampe med en Snowdrop skærm, bringer du et klassisk design med et moderne islæt ind i din bolig.
Saxlampens design og funktion går hånd i hånd
Saxlampen egner sig både til den lille lejlighed og det store palæ. Er du indehaver af en lejlighed, hvor hvert rum gerne har flere funktioner, vil saxlampens multifunktionelle design komplementere din bolig perfekt. I udfoldet tilstand vil din nye saxlampe kunne bidrage med lys centralt i mindre rum, hvorimod den i sammenfoldet tilstand tilbyder en mere afdæmpet belysning nær væggen. Lampen kan på den måde agere både primær og sekundær belysning.
Placerer du en saxlampe i et større rum, og giver den en mere central plads i din boligindretning, får lampen mulighed for at træde i karakter. Saxlamper har udover deres funktionalitet også et særpræget design. De har et både roligt og interessant udtryk, der sagtens kan bære at få opmærksomhed og fokus i et rum. Du kan altså med fordel bruge en saxlampe som midtpunkt i et rum.
Skræddersyet til dit behov
Saxlamper ændrer altså karakter alt efter hvilket rum, du placerer dem i, og hvor i rummet du placerer dem. Monterer du en saxlampe i et hjørne af stuen, udgør den fundamentet for et perfekt læsehjørne.
Det omskiftelige design giver dig muligheden for at skræddersy din belysning efter behov. Har du behov for det perfekte læselys, kan vinklen på lampen nemt justeres derefter.
Saxlamper findes både i et opadvendt og nedadvendt design. Du skal som udgangspunkt vælge en saxlampe med nedadvendt design, hvis lampen skal bruges som belysning i et læsehjørne. Skal lampen derimod være hovedrolleindehaver i et rum, skal du højst sandsynligt vælge det opadvendte design. Uanset hvad du vælger, vil du ikke fortryde det, kan vi godt garantere her hos Lysmesteren.